Wow.. Du er kommet hertil, fordi du har trykket på mit LinkedIn-link. Det er jeg beæret over!
Det tyder dermed også på, at du er nysgerrig – enten på mig eller El Cambio Academy. Måske begge?
Hvad er formålet med denne side?
Jeg har oprettet den for et utroligt lille indblik i, hvorfor min kærlighed (og alle andre, der har besøgt akademiet) til El Cambio Academy er så stor.
"To måneder senere stod jeg i Uganda"
Min rejse til ECA: Ved siden af egen virksomhed startede min egen frivillige danske forening i 2018 med et formål om at hjælpe afrikanske børn, som ønskede at spille fodbold. I slutningen af 2019 faldt jeg over El Cambio Academy på Youtube – og en lille forelskelse startede.
Jeg greb knoglen og tog kontakt til Thomas, stifter af ECA, og to måneder senere stod jeg i Uganda – og her blev forelskelsen en realitet.
Thomas og jeg blev enige om, at jeg – gennem min forening – skulle samle penge ind til at starte et pigeprogram. På det tidspunkt var der 19 drenge på akademiet.
Over 250.000 kroner blev indsamlet, og i 2021 startede fem piger på akademiet. I dag er der 14 piger og 54 drenge, og flere er på vej.
I 2024 blev jeg tilbudt at arbejde fuldtid på ECA, og der var ingen tvivl. Jeg solgte min virksomhed og er i dag Projektleder (moderne ord for blæksprutte) for El Cambio Academy Danmark, hvor største fokus er at indsamle midler, så det hele kan køre rundt.
Jeg vil bringe værdi til dig!
Når man beslutter sig for at hjælpe andre med flere tusinde kroner, som man har arbejdet hårdt på at få, så mener jeg også, at man er berettiget til at få noget igen – og det prioriterer jeg.
Alle de personer og virksomheder, som ønsker støtte os, vil jeg arbejde på at give dobbelt så meget værdi tilbage til.
Men Jeppe, hvorfor er du ikke bare tilfreds med, at folk vil støtte med økonomiske midler, når det jo er velgørenhed?
Jovist. Det er det også, men det er i den grad også vigtigt at skabe værdi, fordi så ved jeg, at det vil være langt mere sandsynligt, at du også støtter os i fremtiden. Ikke bare ét år frem, men flere år.
Til sidst vil jeg også være komplet ærlig: På et tidspunkt når vi et punkt, hvor vi ikke har brug for flere penge. Det lyder vildt som en velgørenhed organisation, men sådan er det. Vi har vores filosofi, men også begrænsninger.
Det betyder også, at de personer/virksomheder, som støtter os, vil blive en del af vores rejse – en fælles rejse sammen om at gøre noget godt for andre, men også skabe noget stort og unikt.
Kontaktformular? Nej tak!
Jeg kunne have indsat en ufattelig kedelig formular med navn, virksomhed og mail, hvis du kunne tænke dig at tage en uforpligtende snak om støtte til akademiet.
Men ved du hvad? Grib knoglen, som jeg gjorde i 2019, og giv mig et kald på+4528290620
For hvis du er nået så langt, tænker jeg også, at du har tid til 5-10 minutters snak 😉
Vi snakkes ved! ✌🏼
En vigMedmindre jeg er i møde eller leger med min datter, så er jeg altid klar på en